
GoogleReader er mit daglige værktøj. Jeg bruger den via min Google Værktøjslinje, hvor jeg lægger ikoner til mine mest benyttede redskaber.
GoogleReader er god fordi den begrænser hvor mang feeds man kan abonnere på: 15 er efter min mening OK, selv om jeg gerne ville følge nogle flere faglige blogs uden af droppe mine "yndlingssteder".
Man kan vist få en fornemmelse af hvad jeg abonnere på på billedet.
Mine Kolleger i IT-afdelingen synes ikke jeg skal installere Google Værktøjslinjen - de tror vist nok jeg er typen der installerer alle de værktøjslinjer jeg kan finde, så skærmen til sidst er så lille at man ikke kan se webstederne. De mener også at mange værktøjslinjer er usikre at benytte og kan give teknisk bøvl. Det tror jeg gerne, og jeg synes også man skal tænke sig om før man plastrer sin skærm til.
Jeg eksperimenterer imidlertid med at indrette mit professionelle elektroniske skrivebord, så jeg har et effektivt arbejdsredskab, hvor man bruger så lidt tid på at logge sig på som muligt. Det er noget jeg instruerer i på mine formidlingskurser - og det kan gøres meget forskelligt afhængig af arbejdspladsernes IT-politik - og det skal selvfølgelig også gøres individuelt.
Faktisk mener jeg også at man kan hjælpe brugerne ved at indrette fornuftige skriveborde på publikumspc'erne.
Jeg bruger kun google værktøjslinjen! Oprindelig fordi jeg havde brug for at have søgepromten lige vedhånden - det klare man jo i dag meget fiksere i Internet Explorer 7.
Men stadigvæk er værktøjslinjen rigtig god.
Og så kan man se når der er nye feeds der skal læses.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar